
Ofte stillede spørgsmål
"Spiller du på sådan et Hammondorgel ?”
Nej, jeg spiller på keyboard og klaver/stagepiano, som både kan lyde som et klaver og et helt orkester, og min makker spiller guitar.
”Hvor mange år har du spillet ?”
Jeg har spillet i 13 år, jeg havde mit første job da jeg
var 10 år, og har spillet lige siden,
Min makker har spillet guitar i 9 år og de 6 af dem sammen med mig.
”Bliver du ikke træt af at stå op hele tiden ?”
Nej, jeg har det bedst med at stå op - også under middagen. Det giver et bedre overblik, og så synger jeg bedst, når jeg står op!
”Kan du spille til de medbragte sange ?”
Ja, de 300 mest brugte, men…..hvis der er en sang, der er meget speciel, er det en god idé at snakke med mig først!
”Nu spiller du vel ikke for højt ?”
Under middagen spiller jeg/vi meget dæmpet dinermusik, så der er mulighed for at tale sammen. Til dansen øges lydniveauet. Alt bliver tilpasset efter publikum.
”Blander du dig meget under middagen ?”
Nej, ikke umiddelbart. I kraft af mine mange års erfaring, fornemmer jeg hurtigt selskabets stemning. Nogle selskaber er meget livlige og vil eksempelvis gerne have mange skålesange. Andre selskaber vil gerne nyde musikken og ellers konversere.
Det kan altid aftales på forhånd, hvordan Du gerne vil have det skal foregå.
”Hvornår kommer du og stiller op ?”
Jeg møder altid op ca. 1 time før arrangementet starter for at stille op (dette er inkluderet i prisen).
© 2004 Jimmi Jørgensen | Almost Heaven - Solo duo trio kvartet | Webdesign by Benny Nissen

